Et Ford-liv: Felix Lenstrup
Ford fejrer 100 år i Danmark i 2019. I den anledning bringer vi artikelserien ’Et Ford-liv’, der stiller skarpt på Ford-ejere med ovalen tæt på hjertet. Denne første del kredser om 40-årige Felix Lenstrup, som fortæller om at navngive sin bilpark, at bære Ford-tatoveringer og at være fascineret af Henry Ford.
Lige siden han kan huske, har Felix Lenstrup haft benzin i blodårerne. Kærligheden til biler har han nedarvet fra et stamtræ, hvor mændene altid har haft fart over feltet.
”Min far og mine onkler har altid været petrolheads, og min morbror har haft sit eget pladeværksted. Der har altid været lidt benzin i blodet, men det er først rigtig startet med mig. Mit første ord var faktisk ’biler’, da min mor tog mig med ud i barnevognen på Strandvejen i Espergærde,” forklarer han.
Bilentusiasmen skulle også vise sig at blive udslagsgivende i teenageårene, hvor Felix som 17-årig valgte at blive mekanikerelev. Efter nogle år på autoværksted udviklede han dog olieallergi, hvorfor han i stedet gik i lære som håndværker. Passionen blev dermed sat på pause – i hvert fald i professionelt regi. I stedet overtog den fritiden: ”Jeg har sådan set ikke lavet andet i min fritid end at skrue på gamle biler de sidste 20 år,” indrømmer Felix med julelys i øjnene.
Det virkede næsten prædestineret, at hans kærlighed til biler startede allerede i barnevognen. Til gengæld var det lidt af et tilfælde, at han i dag er Ford-entusiast.
”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at min morfar sværgede til Ford, og at jeg fik ovalen ind med modermælken. Men min passion for Ford startede som et totalt tilfælde, da jeg som 17-årig skulle købe min første bil. Det blev en rød Ford Escort Mk. II med sort vinyl og sort kabine. Jeg elskede den.”
Tilfælde eller ej førte Felix’ skæbnesvangre møde med Escorten til, at det har været Ford lige siden. I dag råder han over en bilpark på seks, alle med en oval på fronten: En Ford Ka fra 2008, en Ford Focus fra 2002, en Ford Escort fra 1978, en Ford Taunus ’Knudsen’ fra 1975, en Ford Granada ligeledes fra 1975 og en Ford Transit fra 1968.
Felix’ børn af stål, som han ynder at kalde sine biler, beklæder vidt forskellige roller: Escorten er han ved at bygge om til en banebil, Granadaen er hans sommer-lowrider med luftundervogn, og Olsen Banden-Transitten var oprindelig brandbil i Tyskland. Faktisk deler Felix så tæt et bånd med flere af sine Ford-biler, at han har navngivet dem.
”Min signalgrønne Granada hedder Kaj. Og min Transit hedder Bob efter Byggemand Bob, det var jo en typisk håndværkerbil dengang også. Forenden ligner også bare en Bob.”
Navnene faldt Felix helt naturligt, men de stikker også dybere. For flere af Ford-bilerne rummer livsminder, der lyser klart i erindringen.
”Jeg har så mange oplevelser med mine biler. Den første Granada, jeg havde, var den første bil, jeg lavede luftundervogn på. Jeg glemmer aldrig folks reaktion, da jeg kørte den ind til træf og bare satte den helt ned på maven. De tabte kæben. Et andet minde er med Transitten: Vi var en gruppe kammerater, der tog til Danmarks Hurtigste Bil i den og havde en fest. Jeg havde udstyret den med markise, og så hyggede den sig ellers bare blandt havemøbler og en grill.”
Når Felix ikke er i fuld gang med at skabe nye minder og svinge skruenøglen på sit værksted, pynter han armen med Ford-tatoveringer. Faktisk er planen en hel masse af dem.
”Jeg har det helt oprindelige Ford-logo fra 1903 tatoveret. Det blev efterfølgende udbygget med Edison-bygningen, som Henry Ford arbejdede i, da han byggede The Quadricycle (Henry Fords første køretøj, red.). Armen skal så udvides endnu mere med et portræt af Henry foran en Ford T. Derudover har jeg Fords flathead-V8-motor i tankerne, som var den første V8’er, der blev gjort økonomisk tilgængelig. Hele underarmen får turen.”
De tiltagende tatoveringer er ikke bare godt håndværk – de er også tegn på Felix’ store fascination af Fords visionære grundlægger.
”Jo mere jeg har studeret Henry Ford og Fords historie, desto mere har begge fascineret mig. Henry har jo ene mand stort set skabt vores forbrugssamfund ved at gøre bilen tilgængelig for alle. Det er en fuldstændig vanvittig historie, der gør, at jeg tit ser dokumentarer om Ford-familien.”
Ford står altså for mange ting i Felix’ øjne: Det står for drømme, for livsminder og for en passion, der formentlig har slugt lige så meget af hans fritid, som hans biler har slugt brændstof. Først og fremmest står Ford dog også for køreglæde.
”Nogle synes, at køreglæde er at have massage i sædet og 4-zoners klimaanlæg. For mig er køreglæde, at jeg kan få lidt sjov på vejen, hvor Ford til daglig giver mig køredynamik i mine hverdagsbiler. Det skal være sjovt at køre bil. Den skal kunne styre og bremse, som jeg godt kan lide det, og det gør Ford-biler. Der er dynamik i dem, og Fords ingeniører kan noget helt specielt med undervognen. Det er jo det, Ford er kendt for. Hvis bilen ikke har fremragende køredynamik, bliver det simpelthen for ligegyldigt at køre den.”
Det var et tilfælde, der førte til Felix Lenstrups første Ford-bil. Det er dog alt andet end et tilfælde, at han i dag har Ford-logoet foreviget i huden.