Ford støtter europæisk initiativ om en bæredygtig fremtid

13-11-2019

Ford Motor Company har tilsluttet sig det tværindustrielle initiativ ’New Deal for Europe’, der skal fremme større samarbejde og innovation i målet mod et bæredygtigt Europa.

’New Deal for Europe’ opfordrer europæiske virksomheder, regeringer og organisationer til at indgå i fællesskabet om at udvikle en samlet strategi for bæredygtighed i Europa frem mod 2030. Strategien skal baseres på FN’s mål for bæredygtig udvikling samt Paris-aftalen og vil balancere både miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige behov med tanke på, hvordan verdens klimamæssige udfordringer bedst kan imødekommes.

Ford betragter tilslutningen som et helt naturligt næste skridt for virksomhedens samfundsmæssige ansvar i forlængelse af, at de længe har foretaget egne bæredygtige initiativer.

’New Deal for Europe’-initiativet er blevet igangsat af CSR Europe, som er Europas officielle virksomhedsnetværk for samfundsmæssig ansvarlighed og bæredygtighed. Mere end 200 administrerende direktører og virksomhedsledere i Europa har meldt deres støtte til samarbejdet, heriblandt Ford Europas præsident Stuart Rowley. 

“Virksomheder og regeringer har en tendens til at sætte egne interesser først, når de indfører bæredygtige tiltag. Men verdens klimaændringer er en udfordring, der vil ramme os allesammen – og derfor kræver den handling fra det brede perspektiv. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at tackle klimaændringerne på end dette samarbejde, der spænder over både industrier, samfund og landegrænser,” udtaler Rowley.

Initiativets støtter kommer fra en lang række forskellige industrier og udgøres af den bredest mobiliserede gruppe af administrerende direktører nogensinde i Europa. I målet mod et bæredygtigt Europa inden 2030 vil støttende virksomheder og regeringer oprette samarbejdsplatforme og finansieringsmodeller, der blandt andet skal skabe en mere fremsynet europæisk økonomi.

Ford har i 20 år offentliggjort sin bæredygtighedsrapport med nye grønne mål hvert år. Disse tæller blandt andet fuldkomment anvendelsesstop af engangsplastik i alle dele af virksomheden inden 2030 og 100 procent vedvarende energi til driften af alle virksomhedens samlefabrikker på globalt plan inden 2035. Ford har dertil også bragt sin egen klimaændringsrapport

I tråd med den grønne omstilling kunne Ford tidligere i år afsløre, at samtlige biler i modelprogrammet vil komme i en eller flere elektrificerede varianter. På europæisk plan vil det blive til i alt 17 elektrificerede Ford-modeller inden 2023.

Læs meget mere om Fords elektrificering af hele modelprogrammet, herunder Fords Mustang-inspirerede elbil.

Læs meget mere om Fords bæredygtighedsrapport.


Kontakt osSe flere nyheder

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish