Mustang Mach-E er navnet på Fords nye elbil

15-11-2019

Ford kan nu afsløre, at navnet på Fords helt nye elbil er Mustang Mach-E. Den længe ventede SUV bærer det ikoniske ponylogo og afsløres mandag den 18. november i henholdsvis Los Angeles og Oslo.

Ford afslører den rent elektriske Ford Mustang Mach-E for hele verden på mandag den 18. november i Los Angeles kl. 03:00 om morgenen dansk tid. Verdenspremieren vil blive livestreamet fra Los Angeles på Fords officielle YouTube, Facebook og Twitter med skuespilleren Idris Elba som ambassadør. En europæisk afsløring vil også finde sted i de efterfølgende timer om formiddagen i Oslo.

Efterfølgende vil Fords fuldt elektriske SUV blive fremvist offentligt for første gang på Los Angeles Autoshow 2019, der løber af stablen fra den 22. november til den 1. december.

Flere detaljer om den eksklusive model følger til verdenspremieren den 18. november. Flere detaljer om Ford Mustang Mach-E findes på Ford.dk, hvor også pris vil være tilgængelig. Ford Mustang Mach-E lanceres på det danske marked i sommeren 2020.

Læs mere om Ford Mustang Mach-E.


Kontakt osSe flere nyheder

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish