Fords varebiler kan nu også køre på madolie

07-02-2020

Ford har netop godkendt brugen af 100 procent biobaseret brændstof i alle virksomhedens Ford Transit-varianter med 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor. Den bæredygtige og plantebaserede diesel består af reststoffer fra bl.a. vegetabilsk madolie.

Den bæredygtige og fossilfri diesel, som på engelsk forkortes HVO (hydrotreated vegetable oil), kan bidrage til store forbedringer i luftkvalitet sammenlignet med fossil diesel. CO2-udslippet kan reduceres med op til hele 90 procent i biler, der kører på ren biodiesel, da brændstoffet hverken indeholder svovl eller ilt.

”Det kan måske lyde lidt surrealistisk at anvende et brændstof lavet af resterne fra bl.a. madolie, men fossilfri biodiesel er en reel måde at bidrage til et bedre klima på,” udtaler Hans Schep, direktør for varebiler hos Ford Europa. 

I dag indsamler flere europæiske virksomheder i forvejen brugt madolie fra restauranter, køkkener og skoler. Med EU-projektet RecOil ønsker Europa-Kommissionen at udbrede indsamlingen af brugt madolie til også at omfatte private husstande for at fremme genanvendelsen og produktionen af bæredygtig diesel.


Lettere motorstart i koldt vejr
HVO består også af bæredygtig ikke-spiselig fiskeolie og animalsk fedt, der gør, at bilen starter lettere i koldt vejr.

Ford har udført grundige tests af HVO i virksomhedens 2,0-liters EcoBlue-dieselmotorer for at sikre, at anvendelsen ikke kræver motorændringer. Serviceintervallet påvirkes heller ikke af den bæredygtige diesel, der derfor er godkendt til brug i samtlige af Fords varebiler med den nævnte dieselmotor, herunder 2-tons Transit, Transit Custom og Tourneo Custom.

Fossilfri HVO100-diesel sælges på udvalgte tankstationer i Danmark. 

Kontakt osSe flere nyheder

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish