Smil i trafikken er vejen frem

07-02-2020

Det har aldrig været nemmere at svinge op på jernhesten. Cykelstier udbredes for at fremme renere luft i byerne, delecykler er blevet almindelige og millioner af mennesker på tværs af Europa cykler dagligt til og fra arbejde.

Men kommunikationen mellem bilister og cyklister kan stadig være vanskelig. Cyklister må eksempelvis stadig tage hænderne fra styret for at give signal, og ifølge EU-Kommissionens opgørelse om trafiksikkerhed mister 2000 cyklister hvert år livet på de europæiske veje.

Ford har i den forbindelse udviklet en unik emoji-jakke som en del af sin Share the Road-kampagne. Jakken er en prototype i ét eksemplar, der undersøger, hvordan man kan forbedre kommunikationen mellem cyklister og bilister i trafikken ved at gøre det lettere for cyklister at signalere retningsskift og reaktioner.

Emoji-jakken har et LED-panel på ryggen, som kan vise tre forskellige smileyer (glad, trist/sur og neutral), pile i begge retninger og et advarselstegn, som den jakkebærende cyklist selv kan aktivere via en trådløs fjernbetjening monteret på cykelstyret. 

Siden emojis opstod for mere end 20 år siden, er de blevet beskrevet som den digitaliserede verdens modersmål. Og ifølge den første officielle Emoji Trend Report foretaget af Adobe i 2019 har de fleste af undersøgelsens adspurgte lettere ved at udtrykke følelser med emojis end med et telefonopkald.

“Vi lever i en verden, hvor kommunikation er altafgørende – ikke mindst i trafikken. Men alt for ofte bliver det bare til et advarende dyt eller uhøflige håndtegn. Derudover er cyklister normalt nødt til at tage en hånd fra styret for at kommunikere, og her kommer vores emoji-jakke ind i billedet. Den anvender universelle og letforståelige kommunikationsmidler, der hjælper alle trafikanter med at give hinanden plads i trafikken og ’Share the Road’,” forklarer Emmanuel Lubrani, en af hovedkræfterne bag Ford Europas Share the Road-kampagne.


Share the Road
Målet med Fords Share the Road-kampagne er at fremme sikkerhed i trafikken ved at forbedre kommunikationen mellem forskellige grupper af trafikanter.

Kampagnen har tidligere blandt andet udmærket sig ved at give trafikanter muligheden for at opleve hinandens synspunkter i trafikken med initiativet WheelSwap: En banebrydende virtual reality-oplevelse, der giver cyklister og bilister indblik i de potentielle konsekvenser, som hensynsløs færden i trafikken kan have. I 2018 svarede hele 78 procent af Fords WheelSwap-kursister, at de ville ændre deres adfærd i trafikken efter at have deltaget i initiativet.

Kontakt osSe flere nyheder

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish