Kampagne: Spar 20.000 kr. på Ford Explorer® og Ford Capri®

Befolkningens forbrug af håndsprit er steget betragteligt som følge af COVID-19. Det gælder også bilister, der desinficerer hænder og kontaktflader i bilen, når de sætter sig bag rattet. Men selvom håndsprit er afgørende for at mindske smittespredningen i disse dage, kan det være skadeligt for materialerne i bilens kabine.
Kemikalierne i håndsprit kan nemlig slide på overfladerne i bilens kabine, medmindre de er påført et særligt beskyttelseslag.
Udfordringen er noget, som Fords ingeniører længe har arbejdet med på daglig basis. Det indebærer tests af kabinematerialerne i Fords biler, der løbende udsættes for kontakt med nye hygiejne- og plejeprodukter.
Ud fra disse tests fremstiller Fords ingeniører et beskyttende lag, der kan videreudvikles løbende, så det kan modstå alle slags kemikalier. Og det holder kabinens overflader pæne i årevis.
“Forbruget af håndsprit så allerede en stigning for nogle år siden, så det har længe indgået i vores tests. Ting som håndsprit, solcreme og insektspray kan være særligt skadelige for en bilkabine, men også produkter, der umiddelbart virker mere harmløse, kan forårsage skader,” forklarer Mark Montgomery, materialeingeniør ved Ford Europas Dunton Technical Centre.
Selvom håndsprit er et godt desinfektionsmiddel til hænder og berøringsflader, gør det ikke hele bilen smitte- og bakteriefri. En fuld desinfektion af kabinen kræver nemlig en grundig rengøring af alle bilens indvendige overflader.
Sundhedsmyndighederne oplyser, at almindelige rengøringsmidler til husholdningen er effektive mod COVID-19. Man skal blot være særligt opmærksom på overflader, der ofte bliver berørt. Disse tæller blandt andet rat og ratknapper, håndbremse, ind- og udvendige dørhåndtag, gearstang, touchskærme og knapper i instrumentpanelet, armlæn, sædejusteringsknapper og ikke mindst sikkerhedsseler.
”Sikkerhedsseler bør være højt på alles tjekliste, for det er oftest dér, hovedparten af bakterier lægger sig ved host og nys,” forklarer Jenny Dodman, Fords engelske Chief Medical Officer.
Når man rengør sin bil, anbefales man derudover ikke at bruge produkter med blegemiddel eller brintoverilte. Man skal også undgå ammoniakbaserede produkter, da de kan beskadige specialbelægninger på vinduesoverflader som fx antiblændende overflader og overflader, der er fingertryksafvisende.
Fords hold af ingeniører i både Dunton i England og Køln i Tyskland tester modstandsdygtigheden i Ford-bilernes materialer ved høje temperaturer, der i nogle tilfælde kommer helt op på 74 grader. Det svarer til samme høje temperatur, en bils kabine kan opnå efter at have holdt på en strand i timevis på en varm sommerdag.
Kontaktløs service
Alle Danmarks Ford-forhandlere har indført kontaktløs service som følge af COVID-19, så man trygt og sikkert kan besøge dem.
Fords kontaktløse service omfatter: