Ny Ford Ranger Raptor indtager Europa

18-11-2022

Ventetiden er forbi for Fords europæiske kunder, der har ventet spændt på den næste generation af Fords Ranger Raptor. Med ekstreme terrænegenskaber1, hele 292 hk og en ny 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor, giver den nye Ford Ranger Raptor vildskab en helt ny betydning.

Fords europæiske kunder2 kan endelig sætte sig bag rattet i den nye Ranger Raptor. Med et design, der kan mestre alt fra sandbanker i ørkenen til klipper i bjergene, er der nok at glæde sig til for de europæiske kunder, der i disse dage modtager de første biler.For de europæiske Ranger-entusiaster er der endnu større grund til at finde det store smil frem, da Ranger Raptor er den første variant af den næste Ford Ranger-generation, der bliver introduceret i Europa.

Ny Ranger Raptor kørende off road

Pickuppen er, ligesom den første Raptor-variant, udviklet af Ford Performance, men denne gang har man i endnu højere grad end tidligere haft ægte terræn-entusiaster i tankerne, da bilen blev udviklet. De ekstreme terrænegenskaber, smartere teknologi og nye design gør bilen til den mest avancerede Ranger nogensinde.

- Vi har virkelig været opsatte på at skabe en ægte performance pickup med den nye generation af Ranger Raptor. Denne variant er markant hurtigere, ser fantastisk ud og er spækket med nye features, der gør den til den sejeste og mest hårdføre Ranger, Ford nogensinde har udviklet, siger Dave Burn, chief programme engineer bag Ranger Raptor.

Ny Ranger Raptor off road fra siden

Ford Ranger Raptor kan allerede nu bestilles hos Fords danske forhandlere, mens Fords næste generation af Ford Ranger kan bestilles inden længe. Den nye Ford Ranger, der er spækket med smarte og praktiske funktioner, kommer blandt andet i udgaverne XL, Wildtrak, Platinum og Raptor. Alle er en del af den hidtil mest omfattende Ranger-serie i Europa.

Fords populære Ranger styrkede yderligere sin førende position på det europæiske marked i september måned med en rekordstor markedsandel på 53,4 procent. Det førte til en øget ÅTD-andel på 41 procent.

Endnu flere hestekræfter at lege med

Den største nyhed for Ford Performance-fans er særligt nyheden om den nye 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor med imponerende 292hk og et omdrejningsmoment på 491 Nm3.

Med den nye motor får kunderne endnu flere hestekræfter at lege med sammenlignet med den nuværende 2.0-liters bi-turbo dieselmotor, som forsat vil være tilgængelig i den nye generation af Ford Ranger Raptor fra 20234.

Ny Ranger Raptor kørende vej bagfra

Motoren i Ranger Raptor er bygget af en cylinderblok i komprimeret grafit-jern, der både er cirka 75 procent stærkere og op til 75 procent stivere end det jern, man anvender i almindelige afstøbninger. Ford Performance har derudover sikret sig, at motoren reagerer hurtigt og umiddelbart på acceleration, mens et såkaldt ”anti-lag system, som også ses på Ford GT og Ford Focus ST. Motoren er derudover bygget med en individuel turbo-boost-profil til hver af gearene i 10-trins automatgearkassen.

- Den nye 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor giver Ranger Raptor en anderledes dynamik end tidligere, hvilket vil begejstre selv den mest hardcore performance-entusiast. Accelerationen og den rå ydeevne fra den nye drivlinje vil efterlade dig med et stort smil fra øre til øre, siger Dave Burn.

Ny Ranger Raptor interiør panel

Ranger Raptorens nye drivline sørger for, at bilen accelererer ubesværet, uanset om underlaget består af grus, mudder eller sand. Føreren kan vælge mellem fire forskellige motorlyde, som via et elektronisk styret udstødningssystem omdanner lyden, så den passer til køretilstanden eller blot tilpasses efter førerens præferencer.

Den helt stille motorlyd ’quiet’ skal vælges, hvis man prioriterer stilhed over ydeevne og fx ikke ønsker at vække sine naboer en tidlig morgen. Motorlyden ’normal’ gør lidt mere væsen ud af sig, men lyden er ikke for høj, så man kan altså fint køre gennem gadebilledet uden, at lyden tiltrækker unødig opmærksomhed. Til gengæld er der mere knald på motorlyden med ’sport’ og ’baja’. ’Sport’ giver en højere og mere aggressiv motorlyd, mens ’baja’ uden tvivl giver den mest opsigtsvækkende motorlyd.

Ny Ranger Raptor interiør panel Raptor status

Kunderne har også mulighed for at vælge en 2,0-liters bi-turbo dieselmotor til deres Ranger Raptor. Denne vil være tilgængelig for bestilling i begyndelsen af 2023.

Forstærket chassis og kompromisløs støddæmpning
En unik og forstærket chassisramme vil sammen med en optimering af pickuppens affjedring, give bilen en forbedret stivhed og holdbarhed. Den nye Ranger Raptor har blandt andet fået forstærket c-stolpen og reservehjulsmonteringen, hvilket betyder at den hårdføre Ranger Raptor i endnu højere grad kan overkomme ekstreme terrænforhold.

Ranger Raptor er udstyret med den næste generation af FOX® 2,5 Live-Valve støddæmpere. Med avanceret teknologi overvåges førerens og bilens input 500 gange i sekundet for at justere støddæmperne optimalt, hvilket er med til at sikre en imponerende terrænkørsel og øget forhjulsvandring. 

Ny Ranger Raptor hjul støddæmpere

- Optimeringen af Ranger Raptorens affjedring skaber særligt gode forhold for de nye FOX® 2,5 Live-Valve støddæmpere. Affjedringen tilpasser sig under kørslen og sikrer derved enestående ydeevne og kontrol over bilen, uanset om den befinder sig på vej eller kører i terræn, siger Dave Burn.

Live-Valve teknologien er ideel til almindelig kørsel på vej, men også til terrænkørsel, hvor den lynhurtigt tilpasser sig det skiftende underlag. Den adaptive støddæmpning leverer en kompromisløs støddæmpning, der leverer en optimal køreoplevelse.Den nye Ranger Raptor er særlig godt beskyttet under terrænkørsel med en ny bundplade, der er næsten dobbelt så stor som bundpladen i de andre Ranger-varianter. Pladen er lavet af 2,3 mm tyk højstyrkestål, og i kombination med blandt andet motorens underskjold beskyttes vigtige elementer som køleren, styresystemet og forreste differentialespærre.

Dobbelte trækkroge for og bag bilen giver kunderne en ny fleksibilitet, der for eksempel kan være anvendelig under bjærgning.

Syv køretilstande sikrer optimale kørselsforhold

For første gang har Ranger Raptor et permanent firhjulstræk med en helt ny og elektronisk styret transmissionsgearkasse, der kombineret med differentialespærre på både for- og bagaksel skaber en værdifuld funktion for hardcore terræn-entusiaster, idet det sikrer en mere retningsstabil acceleration.

Ny Ranger Raptor kørende offroad forfra

- Ranger Raptor er inspireret af terrænkørsel i ørkenen, men der er ingen tvivl om, at den også er en yderst kompetent bil på almindelig vej. Vi har skabt en terrængående bil, som du ikke behøver at modificere for at bringe dig hen til din destination og sikkert tilbage igen, siger Dave Burn.

Ranger Raptors syv forskellige køretilstande sørger for, at bilens fører har de bedste forudsætninger for at klare alt fra glatte veje, mudder – og naturligvis i terræn.

  • On road (her kan der yderligere vælges mellem normal, sport og slippery)
  • Off road1 (her kan der vælges mellem rockcrawl, sand, mud/ruts og baja)

Hver køretilstand justerer en række elementer for at skabe den bedst mulige oplevelse for føreren, uanset om man bevæger sig over et underlag bestående af sten, sand eller mudder. Køretilstanden’ baja’ er udelukkende tiltænkt kørsel i terræn og sikrer den ultimative ydeevne under kørsel i høj fart1.

Ny Ranger Raptor kørende ørken sand

- Vi ønskede virkelig, at baja-tilstanden skulle være det ultimative udtryk for, hvad bilen kan klare, når den bevæger sig gennem terræn i høj fart. Denne tilstand sætter en tyk streg under, hvad vores kunder kan forvente af den nye Ranger Raptor, siger Dave Burn.

Den nye Ranger Raptor har desuden også Trail Control, der fungerer som en fartpilot under terrænkørsel1. Her skal føreren blot vælge en hastighed under 32 km/t, og så vil bilen automatisk kontrollere accelerationen og bremsning. Imens vil føreren udelukkende kunne fokusere på at finde den bedst mulige rute over vanskeligt terræn.

Modigt nyt design
Ranger Raptorens nye design skaber en rød tråd til den nye generation af Rangers modige og stærke stil. De udvidede hjulkasser og designet på forlygterne fremhæver pickuppens bredde, mens de store FORD-bogstaver på grillen og dens separate kofanger giver et muskuløst udtryk. Både det udvendige og indvendige design understreger alt sammen bilens karakter. 

Ny Ranger Raptor Ford-bogstaver på grillen

- Alt designet på den nye Ranger Raptor er der af en grund. Vi viser, hvad bilen kan alene ud fra den måde, den ser ud på, siger Dave Dewitt, Ranger Raptor, design manager.

Ranger Raptor-kunderne kan vælge mellem syv udvendige farver – for eksempel den opsigtsvækkende ’code orange’ eller flotte ’conquer grey’.

Bilens C-clamp signatur LED kørelys og Matrix LED forlygter giver bilen et ekstra sejt udtryk, og giver samtidig blændfrit fjernlys og automatisk dynamisk lygtenivellering for at give bedre udsyn for føreren og andre trafikanter. 

Ny Ranger Raptor interiør

Inde i bilens kabine er nye sportssæder ikke kun med til at øge komforten, men giver også føreren af bilen mere støtte under terrænkørsel eller sving i høj fart. Bilens interiør såsom den digitale instrumentering og sportssæderne har alle et ravfarvet skær, der går igen flere steder i bilen. Et opvarmet sportslæderrat tilbyder fingerspidskontrol, hvor det for eksempel er muligt at tilpasse bilens udstødningslyd, affjedring og styretøj.

Føreren vil også nyde godt af den nyeste digitale teknologi, der med en skærm på 12,4” i instrumenteringen og derudover en 12” infotainment-skærm giver adgang til Fords nye SYNC45. Kabinen er desuden udstyret med 10 B&O-højtalere6, der allesammen er med til at skabe det ultimative soundtrack til dit næste eventyr.

En del af Ford Performance-familien

Det er Ford Performance, der står bag udviklingen af Ranger Raptor, der kom til Europa for første gang tilbage i 2018. Med lanceringen af den næste generation af Ranger Raptor, kan Fords europæiske kunder igen få glæde af en af Fords eftertragtede performance-biler.

Find priser og læs mere om Ranger Raptor.

Find tech-spec nedenfor.

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


1Terrænkørsel må kun finde sted på områder, hvor det er tilladt. Billeder og videomateriale er optaget i Australien. 

2Østrig, Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Rumænien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Tyskland. 

3 Ford Ranger Raptor twin-turbo 3,0-liters EcoBoost V6 homologeret CO2 -emission 315 g/km og homologeret brændstofforbrug 13,8 l/100 km. Det deklarerede WLTP-brændstof-/energiforbrug, CO2 -emissioner og elektrisk rækkevidde er bestemt i henhold til de tekniske krav og specifikationer i de europæiske forordninger (EF) 715/2007 og (EU) 2017/1151 som senest ændret. De anvendte standardtestprocedurer muliggør sammenligning mellem forskellige køretøjstyper og forskellige producenter. 

4 Flere detaljer vil være tilgængelige tættere på lanceringen i 2023. 

5Anvend ikke skærmene under kørsel. Nogle features kan være låste, hvis bilen er sat i gear. Ikke alle telefoner er kompatible med systemet. 

6 BANG & OLUFSEN© 2021 og B&O© 2021. BANG & OLUFSEN™ og B&O™ er registrerede varemærker tilhørende Bang & Olufsen Group. Licenseret af Harman Becker Automotive Systems Manufacturing Kft. Alle rettigheder forbeholdes.

F

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish